Positiv hurtigtest (antigentest)

Hvis du har fået en positiv hurtigtest, skal du testes igen - denne gang med en PCR-test. PCR-testen er mere følsom end hurtigtesten, og derfor kan den be- eller afkræfte testresultatet. Desuden kan den give svar på, hvilken variant du evt. er smittet med. Du skal gå i selvisolation, indtil den nye PCR-test har påvist, at du ikke er smittet. Du må gerne gå ud for at blive testet, men undgå offentlig transport.

Sådan forholder du dig, hvis du har fået et positivt prøvesvar på en hurtigtest (antigentest)

  • 1

    Isolér dig

    Isolér dig. Så vidt muligt også fra dem, du bor sammen med. Kommunen kan evt. hjælpe med en bolig til dig, der er smittet. 

    Læs mere om selvisolation og isolationsophold

  • 2

    Ring til Coronaopsporing

    Ring 32 32 05 11. Her får du vejledning om, hvordan du skal forholde dig, og du får henvisning til en PCR-test, som kan be- eller afkræfte resultatet af din hurtigtest (antigentest). 

  • 3

    Bestil tid til test

    Gå ind på coronaprover.dk og bestil tid til en test.

  • 4

    Bliv testet

    Få taget den test, som du har bestilt. Du må gerne gå ud for at blive testet, men du skal undgå offentlig transport.

    Hvis testen er negativ, og du ikke har symptomer, kan du muligvis afbryde din selvisolation, men du skal først ringe til Coronaopsporingen på 32 32 05 11. Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er smittet med Covid-19.

Coronaopsporing: 32 32 05 11

Til dig, der er smittet eller nær kontakt

Åbent alle dage kl. 8:00 - 22:00

Hotline: 70 20 02 33

Til dig, der har generelle spørgsmål om corona

Åbent alle dage kl. 6:00 – 24:00

Se flere generelle råd fra myndighederne

Du er nær kontakt, hvis...

du opfylder mindst et af følgende tre kriterier:

  • Du bor sammen med en smittet person
  • Du har haft direkte fysisk kontakt for eksempel krammet en smittet person, eller en person med COVID-19 har hostet eller nyst på dig
  • Du har været tættere end en 1 meter på en smittet person i mere end 15 minutter, eksempelvis hvis du har været i en samtale med personen.
Læs mere om, hvad det vil sige at være nær kontakt

En "anden kontakt" er en person som...

  • har fået en besked i appen Smitte I Stop om, at have været samme sted som en smittet inden for kort afstand 
  • har været i en situation, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der alligevel er øget risiko for smittespredning, fordi der er
     
    • langvarig kontakt i lukkede rum
    • usikkerhed om afstanden er overholdt

  • har været i en situation, hvor der efterfølgende er konstateret mange smittede.
Læs mere om, hvornår du skal testes